Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/thistedfrimaerkeklub.dk/public_html/libraries/cms/application/cms.php on line 464
Frimærkets dag 2015
Udskriv
Visninger: 2189

Thisted Frimærkeklub var med, da Frimærkets dag genopstod den 14. marts 2015. Vi havde vores stand i Thy-hallens forgang. Her havde gymnastikfolket samme dag forårsopvisning, som altid har trukket mange mennesker til. Samtidig var der i svømmehallen DM i synkrosvømning. Disse to begivenheder gav os naturligvis mulighed for at komme i forbindelse med en masse mennesker .

Vi mødte op i hallen kl. 8 om morgenen og gik med det samme i gang med at gøre vore stand klar. Vi åbnede kl. 10 og straks var der mange gæster. Det var først og fremmest frimærkesamlere fra vores egen klub, men også en del fra naboklubben i Nykøbing Mors. Salget af frimærker fik en virkelig god start, og Torben havde travlt med Thisted-stemplet.

Klubben har ved tidligere lejligheder brugt aktiviteten ”Tegn et frimærke”, som så er blevet omsat til et frimærkeark med 50 mærker. På Frimærkets dag havde vi lavet om på aktiviteten, så man i stedet for kunne få taget et foto, der blev lavet til et frimærkeark.

Vi havde lavet to konkurrencer - en for børn og en for. Der var fine præmier til de dygtigste deltagere.

Vi havde også en mindre udstilling med især lokalt indhold. Interesserede børn kunne få udleveret ”Min Frimærke ABC”, som skulle udfyldes ved at finde frimærker med relation til de enkelte bogstaver. Det var desværre ikke den helt store succes.

Kl. 17 sluttede dagen for os. Vi fik ryddet op og kunne tage trætte hjem. Nu håber vi så blot at dagen har resulteret i at vil komme til at se nogle nye medlemmer i klubben. Vi er i hvert fald parate til også at stille op til Frimærkets dag 2016.